StormenPaaKøbenhavn_1659

Side og Linine langs Søerne ud over Vesterbro til den anden. * Den gamle Voldlinie fra Løngangen over Knækket ved Jarm ers Taarn til Nørreport var god og saapas i Orden. Det lange, nyere Voldstykke fra Nørreport til Kastellet ved Kysten, var nærmest et feltfortifikatorisk Anlæg, men frembød dog et godt Grundlag for den Forbedring, man maatte foretage. Og denne Forbedring havde Frederik den Tredje taget fat paa allerede i 1656 — og fortsat saa meget, som hans ringe Beføjelser gjorde det muligt for ham. Adelen var jo stadig paa Vagt over for den Slags Fore­ tagender, idet den var ganske klar over, at en stærk Fæ st­ ning med en stærk Garnison vilde være ensbetydende med en stærk Konge. Og det ønskede Adelen ikke — med ganske faa Undtagelser. I disse Udbedringens Aar blev bl. a. Nørreport flyttet fra sin oprindelige Plads for Enden af Nørregade hen i »Nye Værk« for Enden af Frederiksborggade (der uden for Volden fortsatte i Frederiksborgvej). Fra Nørreports nye Plads hen til Rosenborg Slot blev Volden bragt i samme Stand som den gamle Vold; men fra Rosenborg til Kastellet var Volden stadig lav og Graven kun en Grøft. Mod Øst afsluttedes Fæstningslinien af det store Kastel, der var bygget helt ud i Vandet, adskilt fra Land ved brede Fæstningsgrave. Det laa ved Set. Anne Bro og Toldboden. Helt inde ved Bremerholm og Knippelsbro for­ svaredes Havnen og Byen af Fæstningen Christianshavn — eller en befæstet Bydel maatte den allerede da nærme­ re kaldes. Ved Kongens Bryghus laa Svinebatteriet (paa Slotsholmens Spids ved Bryghuset og Proviantgaarden) og Staldbatteriet (eller Batteriet »ved Tipons«). Paa Vandkunsten og langs Løngangsstræde havde Chr. IV ladet bygge den før nævnte mærkelige Bro »Løngangen«. Den var overbygget og armeret med adskillige Kanoner. Ved Enden af den, ud mod Fæstningsgraven laa en lille Skanse — og lige over for den, forbundet med den ved

79