StormenPaaKøbenhavn_1659

Imedens vilde Hausern med andre 2 Tusinde bryde igen­ nem det svage Forsvar mellem Østerport og Stranden — paa det Sted, han lige havde besøgt. Men han var klar over, at der skulde handles øjeblikkelig; allerede i Morgen vilde maaske meget være forandret. Det er omtrent den værste Situation, man kan stille en Forsamling af Sagkyndige i. De har ingen Mulighed for at efterkontrollere, men skal skyde alle Betænkeligheder til Side og stole blindt paa, hvad der paastaas. Det gik da ogsaa saadan, at den besindige, erfarne Feltmarskalk Wrangel gik imod enhver Tanke om øjeblikkelig Storm. Og hans Modstand er sikkert blevet endnu stejlere, da den unge, energiske Generalkvartermester Dahlberg ivrigt støttede Hauserns Forslag. Det er ved denne Lejlighed, at Dahlberg har fremsat den senere saa velkendte Paastand, at man med Lethed kunde køre med hestetrukken Vogn gennem Voldgraven i Spidsen for de fremstormende So l­ dater. Men Ret havde han i hvert Fald i den Paastand, at Byen lettere lod sig tage nu, da Borgerne var uøvede i Vaabenbrug og Istandsættelsen af Fæstningsværkerne langtfra fuldført, end senere, naar alting vilde være for­ andret til Forsvarets Fordel. For slet ikke at tale om den mulige »Succurs« fra Danmarks Allierede, Kurfyrsten af Brandenborg, Kongen af Polen og først og fremmest Hol­ lænderne, som man vidste, der allerede var gaaet Bud efter. Flere tungtvejende Argumenter blev fremført imod den dristige Plan om øjeblikkelig Storm mod Fæstningen. Dels hævdede de militære Chefer, at man maatte samle langt mere Mandskab og skaffe flere Kanoner, flere Heste, kort sagt, styrke sig betydeligt, før man vovede »et Pust« mod en stor og forholdsvis stærkt defenderet Fæstning som København. Og endelig hævdedes det med Vægt, at det var stridende imod alle Krigsregler at vove sig ud paa et Eventyr som dette, medens en stærk Fæstning som Kron­ borg laa som en Trusel for de svenske Forbindelseslinier. Man kunde, naar Uheld skulde være, blive fanget som i en Musefælde paa Øen Sjæ lland og blive tilintetgjort her.

85

Made with