StormenPaaKøbenhavn_1659

Gustav følte sig utryg ved at gaa imod sin Generalfelt- marskalk. Han opgav at storme København straks, og besluttede sig til at iværksætte en fuldstændig Belejring fra Land og Sø. Tillands kom denne Belejring til at vare i omtrent to Aar (22 Maaneder). Den blev pinefuld for Byens Forsvarere, men den blev fuldstændig katastrofal for Angriberne. Nu bagefter kan man sige: denne Beslut­ ning betød, at Danmark var frelst. * Det var en let Sag for Svenskerne at besætte Udenvær­ kerne foran Søerne, nemlig Fortet ved Sundet (»Buten- verket« foran Klaumanns Have), Vartov, Ravnsborg, Ladegaarden og Bjørndals Retranchement, som paa den sydlige Fløj naaede meget tæ t ind paa Byen. Disse For­ svarsværker blev straks forsynet med Kanoner og yder­ ligere blev der anlagt nye Skanser ved Kallebodernes Kyst. Den svenske Hærs Hovedkvarter blev opslaaet i Utterslev, Hovedstyrken blev sendt frem i Terrænet foran Vesterport (omkring Vejen til Roskilde og Køge) — og en Del af Hæren drog kort Tid efter under Wrangels Kommando mod Kronborg. Værkerne i den ufuldførte Forsvarslinie ved Søerne blev hurtigt vendt med Front mod København, forsynet med Artilleri og udstyret med Pallisader og spanske Ryt­ tere. At man fra dansk Side ikke havde udvist ringeste Interesse for den ydre Forsvarslinie, som Chr. IV med stor Fremsynethed havde projekteret (allerede i 1625 stod Var­ tov færdigbygget i tre Etager), førte nu til, at Fjenden straks var i Stand til at indrette sig i en stærk Stilling, tæt inde paa Byens Forsvarsværker og ganske umulig at rokke med de mobile Kræfter, Forsvaret raadede over. Fra Var­ tov, der laa, hvor nu Trianglen er, kunde Svenskerne be­ skyde store Dele af Byen, Kastellet og Skibe paa Reden og i den forreste Del af Havnen. Svenskernes højre Fløj stod mellem Set. Jørgens Sø og Kalleboderne, paa et Stykke Land, der dengang kun var halvt saa bredt som nu. For at 87