Kjobenhavn_1873

£ ib atttaøbe ben ntye etfer, rettere fagt, paa bette ©teb ubbebrebe ben gamle $olb, 5£tb= ligere falbteS ©tebet „3faromar8 © ab". SBeb ben £ib« iøefceftningSbæfen fom bet Ijotoebfagelfg an paa at ftøtte fig til faabamte naturlige forfjtnbringer i terrænet, ber funbe forbtjbe fjenben at nærrnt ftg Værnet for umib^ belbart at faa Stag i bet og ontbrijbe bét, tlji man fyabbe jo enbnu iffe bengang SJJiibler til paa længere £olb at omfttyrte et SSærn. © e bebfte naturlige %ørfjtttbrtøget bare felbfølgelig SBføber, 9ftorabfer og SSanbjhber. © a ber nu i terrænet nærnteft omfring Æjøbenljabn — Ijbab man fan fe af et $o rt fva freberif ben élnbettS S£ib, ber lebfaget berne 23effribelfe, og [om Ijar bift [ig meget paaltbeligt — fanbteS abittHtge faabamte £errænforljnibringer, er btt naturligt, at man Ijar bentyttet bi£fe beb 23t)en3 S3(fæjlntug, enbfijønbt man bnbeb bleb nøbt til foruben ben egentlig bebtyggebe 33t) ogfaa at inblemme noget af SDmgibelfertte t fæ fb ftitigen, Ijbilfet i SBel?mngaber og ©ræøgange til kreaturer inbenfor %æfiuingenS SDmtaabe, og bet bar en S9efæft= ningSntaabe, font m an-ogfaa alminbeltg brugte i be $iber. Slf Ve ©amme eller Hftorabfer, ber