ChristianWinther_III

— 93 — Erfaring var for rig og hans Stof til Produktion af for meget Omfang til at kunne udtømmes i Lyrikkens lette, ungdommelige Former og at han derfor nu maatte be­ nytte den episke Form. Meller udtaler om „Digtnin­ ger“, at det er i disse, den første kraftige, fuldmodne Frugt viser sig af den Forvandling, der var foregaaet i Winthers Indre. „I Romancerne her, som i og for sig ere fortræffelige, synes Digteren selv, af det goetheske Motto1) at slutte, at føle, at han ikke præsterer noget væsentlig Nyt. Men i „Det romerske Osteri“ har han med en kjæk og kraftig Vending emanciperet sig fra sine Ungdomsformer og hævet sig som moden Mand op over sig selv. Winther kalder dette Digt „en Skitse“ ; men det er tillige et ægte modernt Epos, hvor det for alle Tider Blivende i hans Talent har med sin Ejendom­ melighed krydret den nye Form og den nye Livssfære. Fler føles ikke længer noget Savn, enhver Fordring, som Digtet vækker, er tilfredsstillet, og for vor Tid, der ved sin i saa mangfoldige Retninger adsplittede Karak­ ter, netop egner sig til at opfattes i Skitser, har et saa- dant Digt samme Betydning som Oldtidens episke Sange for denne. I vor Literatur staaer det ved sin plastiske Kraft og Korthed, ved Sandheden i det hele Billede og den korrekte gjennemførte Ironi hidtil i sin Art ene. Naiviteten er Ungdommens Prærogativ; den taber sig nødvendigviis i samme Forhold som Erfaringskresen udvides og Illusionerne svinde, og det nytter ikke at ville eftergjøre den. Hvad der svarer til den i den J) „Ihr naht Euch wieder, schwankende Gestalten, die früh sich einst dem trüben Blick gezeigt. Versuch’ ich wohl euch diesmal fest zu halten?“

Made with