ChristianWinther_III

_ 94 — modnere Alder, og i vor Tid næsten er ligesaa sjældent, er Friskheden, og denne besidder Winthers Fremstilling endnu stedse i høj Grad.“ I Berlingske Tidende (Nr. 34, 1842) siger en An­ melder H[olst?], at „i disse Digte er Livslysten med den barnlige Glæde over den skjønne Verden og det rige Menneskeliv forsvunden. Illusionernes Tid er forbi, Glæden er flagret bort fra Digterens Strænge, Smerten er nu hans Musa, men ikke denne Smerte, der — som hos saamange af Nutidens Poeter — ironiserer over sig selv eller gjør sig interessant ved at bære sine Lidelser til Skue, derimod en ædel Smerte, der udtaler sig sim­ pelt i naturlige og gribende Melodier. Hvad der over­ hovedet karakteriserer denne Digtsamling er en vis æte­ risk Duft, en Ringeagt for det Stofagtige.“ Fra den Omtale, der blev „Digtninger“ tildel, ven­ der jeg mig til „Fire Noveller“s Modtagelse i Pressen. Georg Carstensens „Ny Portefeuille“ raader til at læse den sidste af Novellerne, „En Aftenscene“, først, „og derpaa — lade man de øvrige aldeles ulæste. Det kunde ellers let gaa Flere, som det gik os, idet vi ikke uden stor Møje overvandt den uhyggelige Stemning, hvori Læsningen af de tre første Noveller havde sat os, for at give os ifærd med den fjerde; og det bliver da et stort Spørgsmaal, om ogsaa Alle vilde have den Selv­ overvindelse at læse videre. Den yndige „Aftenscene“ forsonede os derimod igjen med Forfatteren. Det var virkelig en klar, forfriskende Sommeraften efter en kvalm, lummerhed og trykkende Dag. Det var igjen en smuk, harmonisk Grundakkord oven paa de evige, skærende Dissonanser. Men ogsaa kun den alene finde vi „Træ