ChristianWinther_III

— 9 5 — snittenes“ Digter værdig.“ — I „Journal for Literatur og Kunst“ siger den senere som Underskibslæge paa Linie­ skibet „Christian d. Ottende“ omkomne Rasmus Schmidt, at Chr. Winther først i disse fire Noveller har naaet „det Maal af Immoralitet og Unaturlighed, som karakteriserer de franske Noveller fra det sidste Decennium. „Trods den plastiske Form, hvori hans Skitser fremtræde, og den Virtuositet, hvormed enkelte af Karaktererne ere henkastede, kunne disse „Noveller“ („Aftenscenen“ kun tildels undtagen) dog ikke fremkalde Andet end vor Beklagelse over, at denne Digter med de beundrings­ værdige Kræfter, han aabenbart har at byde over, ikke har villet frembringe Andet end slige Karrikaturbilleder.“ Andensteds bruges Udtrykket „hæslige og smudsige Bil­ leder“, og der tales om „Situationer, der tvinge os til med Afsky at vende Øjet bort.“ Der klages over, at „Skriftestolen“ fremstiller en brødefuld Kjærlighed som Noget, der er ganske i sin Orden, og Fortællingen „er saaledes ifølge sin Idé en ligefrem Opposition mod den bestaaende sædelige Verdensorden og er allerede af denne Grund fuldkommen upoetisk og forkastelig.“ „En Aften­ scene“ kaldes „et Bæger ædel Vin — dog, naar vi have tømt dette, ville vi finde, at ogsaa her ligger Giften skjult paa Bunden.“ Det indrømmes, at det gamle Sagn om O luf Borch under Chr. Winthers Fremstilling „er blevet til et overordentlig interessant Billede, og, hvis ikke ogsaa her Immoraliteten laa skjult som Slangen under de dejlige Blomster, vilde vi ikke tage i Betænkning at kalde det et fuldendt Mesterværk.“ Det Usædelige ligger i, at Jomfru Abigael — efter at være bleven løst fra sit Forhold til O lu f Borch — ægter sin Elsker Junker Po-