ChristianWinther_III

— 96 — visk. Anmeldelsen ender saaledes: „Det er ikke blot i sine egne, originale Produkter, at Chr. Winther i den sidste Tid har viist denne forkastelige Tendens til at nedbryde den fornemste og uundværligste Betingelse for et socialt Livs Existens: Sædeligheden; ogsaa ved over­ satte Arbejder (som han idetmindstej har laant sit Navn som Udgiver og ved dette Stæmpel skaffet en vis An­ seelse) har han forsøgt at indføre den nyere franske Skole i den skandinaviske Literatur, og det er vel derfor paa høje Tid at nedlægge kraftig Protest mod en Ret­ ning, der, hvor gehaltløs den endogsaa er, dog, naar den fremtræder under et saa agtet Navns Ægide, let kunde faa en højst farlig Indflydelse. Det er derfor og­ saa Pligt, saavel mod Digteren, over hvis Navn det i Tiden vil gaa ud, som mod Publikum, og fornemmelig mod selve Kunstens krænkede Genius, at udtale sig skarpt derimod.“ „Fædrelandet“ (1843, Nr. 1359 og 66, under Mær­ ket „76“) siger, at baade „Digtninger“ og „Fire No­ veller“ adskille sig fra Winthers tidligere Frembringelser derved, at de udtale en mere sønderreven Sjæl, derved, at Digteren i en højere Grad har koncentreret sig i sin Kjærlighedsfølelse til et eller andet Individ og hævet denne Følelse til det Absolutte, for hvilket Livets sæde­ lige Magter maa vige. Anmelderen hævder, at Chr. Winther her „ikke blot lader Skæbnen begunstige dem , hos hvem Kjærligheden har forvandlet sig til en alle Bulværker gjennembrydende Lidenskab, men lader dem endog føle sig lykkelige (heri ligger en psykologisk Usandhed), hvorimod han lader Skæbnens Slag ramme dem, der have kæmpet i Sædelighedens Interesse. Heri