ChristianWinther_III

- 97 - aabenbarer sig en Benegtelse af en sædelig Verdens­ orden, eller af Retfærdighedens Idé, og en Spot over Livet.“ Efter denne Indvending fremhæves „den store Nydelse, man finder i det skjønne Sprog, i den poetiske Fremstilling, som kun den højt begavede, geniale Digter kan give, i den vel kun skitsemæssige, men raske og kraftige Tegning af Karaktererne, men fremfor Alt i den omhyggelige, detaillerede Skildring af Situationerne, hvori Chr. Winther har sin Styrke. Naar „Hverdagsforfatte­ rens“ Noveller nærmest kunne kaldes dramatiske, fordi de ere saa rige paa sindrige Kompositioner og kunst­ fuldt anlagte Intriger, i hvis Udvikling og Opløsning Karaktererne tilfulde faa Lejlighed til at udvikle sig, naar Carl Bernhards mere nærme sig til Romanen, idet Begivenhederne her have Overhaanden, er det derimod Situationerne, det Hvilende, der er det Fremtrædende i Chr. Winthers erotiske Noveller, hvorimod Intrigen og Handlingen er saa godt som ingen, den hele Komposi­ tion saa simpel som mueligt, Karaktererne tildels kun skitserede og Begivenhederne kun angivne med faa Ord. Kjærligheden i dens Udvikling fremstilles enten slet ikke, saa at vi strax henføres til dens Kulminationspunkt eller til Opløsningen, eller dens Udvikling antydes kun med faa Træk. Ved denne skitsemæssige Behandling, der findes i alle Novellerne — „En Aftenscene“ gjør kun tildels Undtagelse — har Digteren undgaaet den Fejl, hvori vore andre Novelleforfattere oftere have gjort sig skyldige, nemlig at udmale Hverdagslivet i dets Enkelt­ heder med saa stor en Nøjagtighed, at vi rives ud af den kunstneriske Sfære og synke ned i det trivielle, virkelige Liv.“ Anmelderen gaaer nu løs paa Livsan- N- B egh: Chr. Winther. III. 7