ChristianWinther_III

— 98 - skueisen i Winthers Noveller, „for at bidrage Sit til at fjærne fra Literaturen en i Ordets højere Forstand usædelig Verdensbetragtning, der indeholder en Beneg- telse af en moralsk Verdensorden og følgelig af den menneskelige Frihed . . . . Den skjønne, geniale Frem­ stilling, denne Livsanskuelse har modtaget i disse [No­ veller og i „Digtninger“], indeholder kun for Kritikken en endnu større Opfordring til at afklæde den dens glimrende Dragt og fremstille den i dens Nøgenhed.“ Hvorledes dette gjøres, tillader Pladsen ikke her at med­ dele; kun skal det bemærkes, at Rasmus Schmidts for­ nævnte Anmeldelse meget falder sammen med denne. Efter at have sammenlignet „En Aftenscene“ med et hollandsk Portrætstykke, i hvis Baggrund en Udsigt er aaben til et italiensk Landskab, og sagt: „Beskrivelsen af den lærde Hr. O lu f Borch og Jomfru Abigael minder om van Dycks klassiske Portrætter af de fornemme og stadselige Herrer og Damer,“ slutter „Fædrelandet“s An­ melder med følgende Ord: „Vi vente ikke at blive ud­ satte for den Misforstaaelse, at vi i vor Kritik ikke have fulgt den forlængst anerkjendte Sætning, at et Kunst­ værk skal bedømmes fra Kunstens Standpunkt og ikke fra et fremmed, f. Ex. det moralske, fordi vi bestandig have efterviist den centrifugale Retning, Digteren har taget fra det ene, store Centrum, hvori tilsidst hele Til­ værelsen hviler: den moralske Idé. Digteren skal ikke prædike Moral, men uden for Kunstens Sfære hævde den sædelige Idé, fremstille dens Triumf. Den sædelige Idé er allestedsnærværende, og, hvor den ikke anerkjen- des, er den tilstede som Anklager. Kunstneren kan derfor ikke løsrive sig fra den; den er hans — som en