ChristianWinther_III

- 100 — ikke skal afgive en afsluttet Livscyklus — fuldkommen berettiget; det er i alt Fald forden kritiske Betragtning uvæsentligt. Men det Publikum, som, for selv at kunne være saa passivt ved sin Lekture som muelig, helst vil have Alting „klappet og klart“, kunde her slet ikke komme paa det rette Standpunkt. Folk, som ikke ville tilstaa deres æstetiske Ignorans, komme gjærne slæbende med deres Dyd, og saaledes viste sig her paa den ene Side det velbekjendte Snerperi hos Filistre af bægge Kjøn, som meente, Novellerne vare ikke „dydige“ nok, medens paa den anden Side kun Faa havde Forstand paa deres udmærkede Form og den mesterlige Stil. Hvad Chr. Winther ogsaa i Novellen vil kunne gjøre i høj Grad frugtbringende, er det folkelige Element, som han opfatter med saamegen Sympati og gjengiver med saa smagfuld Benyttelse af det ældre og nyere Sprog. „En Aftenscene“ føjer et særegent nationalt Trylleri til sine øvrige Fortrin. Det er en sand Perle i vor Literatur, og enhver Ven af Literaturen bør ønske og haabe, at Forfatteren maatte finde Kald til videre Udvikling i denne Retning, hvor han viser saa udmær­ kede Anlæg. Dette Ønske er nærmest i Interesse af Literaturen og Læserne. For Digterens egen fremtidige Produktivitet, og forat denne ikke skal staa tilbage for hans Talent, troer jeg ikke at kunne ønske ham noget Bedre end en aandelig „Harzrejse“, et aabent Brud med Filisteriet aux gants jaunes & odeurs de Patchouly saa at man igjennem hans næste Værker maatte høre Sangen tone:

Auf die Berge will ich steigen, wo die frommen Hiitten stehen,