ChristianWinther_III

— 4 — har kjendt fra hendes tidligste T id 1), men dog ikke den­ gang lagt Mærke til saaledes, at han siden huskede hende; han har senere (Nov. 1843) skrevet en Sang til Jfr. Zeuthen, maaske opfordret dertil af Julie , som han dengang stod meget nær. — I Skolen vare de fem Søstre flinke, om end ikke særlig flittige. Deres erotiske Na­ turer gav sig Udslag i jævnlige Forelskelser, som optog dem meget, men hyppig vexlede, og „deres Uforsigtig­ hed gav ofte Anledning til uberettiget Sladder“ 2). Gjen- standene for deres Følelser blev indbudne til Baller i Hjemmet, hvor Moderen interesserede sig for og beskyt­ tede disse Forhold; naar Kavalererne indfandt sig paa Visit, hed det: „ Julie er inde i Spisestuen“, eller: „ Jo­ sephine er nede i Haven“, saa kunde Vedkommende søge dem der . Murmester Lutthans ejede en stor Gaard, 194 (nu Nr. 25) i Bredgade, hvortil der dengang var knyttet en betydelig Have bagude; det var en omfangs­ rig, elegant Lejlighed, Familien her beboede, og om Som­ meren drog man — i alt Fald i senere Aar — til Skods­ borg, som Lutthans sidenhen solgte til Frederik den Syvende. I bægge disse Hjem førtes der stort Hus med Baller og Selskaber, og man bragte altid med derfra Skjønhedsindtryk af alle Familiemedlemmerne. Frøke­ nerne Lutthans sværmede for Begavelser og aandrige Personer, af hvilke de fik draget flere og flere tilhuse. Kresen var forøvrigt broget: der kom italienske Sangere, Skuespillere, Modeherrer og endelig — Thorvaldsen, da han var herhjemme i 1819-20, som ogsaa senere efter 9 Hendes Søn H enri har givet mig denne Meddelelse. 2) Se 1. Ex. A rthur Abrahams ’ „Minder fra mine Forældres Hus“ S 19 — 21 .