ChristianWinther_III

— 111 — Du sad hos mig paa Skibets Stavn, Du vidste Vej- til Kyst og Havn. Du peged paa en stille Bo og hvisked: „Der vi finde Ro!“ Og Haand i Haand, og Kind ved Kind vi vandred sagteligt derind. Imod os kom den lune Luft, hel fyldt af Elskovsrosens Duft. Hver Lænke brast, som Sjælen bandt, hvert Smertens Mindeblad forsvandt. Hver Glæde vaaged, der var glemt, og Livets Harpe fandt vi stemt. Og den skal klinge, mens vi glad den lange Vandring følges ad. Og den skal klinge, naar vi To indtræde i den sidste Bo. Og Fredens stille Engel gik imøde os med milde Blik.