ChristianWinther_III

— 5 — 1838. „Der manglede Princip i Familiens Omgang, lige­ som der savnedes en fast Orden i Huset.“ 1) Medens alle Døtrene her havde Kjærlighed til Poesi, var Julies tidligt koncentreret om Chr. Winthers Digt­ ning. En af hendes Skolekammerater var den i forrige Bind (S. 209) omtalte Frøken Agerskov , og i dennes Moders Hus vedblev Julie med at komme i Aarenes Løb. Engang i Begyndelsen af Trediverne var hun der paa Visit og havde taget Plads i Hjørnevinduet paa før­ ste Sal mellem Frederiksberggade og Kattesundet. Me­ dens hun sad der, kom Chr. Winther gaaende forbi med Sophie Hansen under Armen. Julie løftede sin knyt­ tede højre Haand, og med opløftet Pegefinger udbrød hun: »Aa, hvor jeg misunder hende dernede!“ Hun meente imidlertid, der var ikke Noget ved denne Sag at gjøre, da han havde en anden Brud, og snart traf hun i Selskabet „Det venskabelige Samfund“ sammen paa Bal med den omtrent trediveaarige teologiske Kan­ didat med Egregie til alle sine Examiner, Werliin, Søn af en kjøbenhavnsk Malermester; det var en lille, rask, firskaaren Person, der havde et kløgtigt Ansigt med nervøse, markerede Træk og kulsorte øjne; han var ganske mørkebrun i Huden og af Temperament rasende hidsig, egentlig en krakilsk og ondskabsfuld Natur. „Naar han blev vred, var han ikke til at komme nær; thi saa vankede der Prygl“. Det var bekjendt, at han ikke kunde forliges med Nogen og ingensteds finde sig tilfreds. Hans Optræden var ellers elegant; naar han i) De fleste Oplysninger om det liitlhansske Hus ere mig med­ delte af Chr. Agerskov og Døtrenes Skolekammerater, Frk. Magnus og Professorinde Rovsing, født Schack.