ChristianWinther_III

— 116 — havde man gjort Alt, forat de Nygifte kunde føle sig hjemme. De skulde naturligviis have det bedste Værelse til Sovekammer — det samme, hvor Ingemanns „Grand­ mama“ i gamle Dage havde resideret i al sin Fornem­ hed. Nu bredte to store Himmelsenge sig derinde. I disse modtog Winthers hver Morgen Teen af Husets Datter Johanne1'), og de indlod sig da gjærne i en længere Morgenpassiar med hende. Chr. Winther havde en gammel, strikket, violet Morgentrøje. Til Præste­ familiens Sorg var han temmelig forfalden til baade i Tide og Utide at spadsere om med denne paa, mest dog i Haven. Engang fik han Lyst til ogsaa at vove sig ud paa Gaden og i denne Mundering forbavse Thor- kildstruppeme. Han havde først spurgt sin Stifbroder Hans Ulrik, om denne havde Noget at indvende der­ imod, og fik da det Svar: „Gaa Du bare; men jeg vil helst gaa ved Siden af Dig, saa Folk kan se, det ikke er mig, der seer saadan ud; saa maa Du forresten skabe Dig, som Du vil.“ — Winthers vare forøvrig stadigt paa Farten i Omegnen, og en gammel Kone i Byen sagde: „Det er dog nogle forskrækkelig udsvæ­ vende Fremmede, Præstens har i Sommer.“ 2) Heller ikke Winthers laalandske Familie fornegtede sin gamle Godhed for ham, men tog meget kjærligt mod de Nygifte. Hans Stifsøster, Fru Bredsdorff fra Sorø, var paa samme Tid som de i Besøg hos Side- m u s’s i Maribo, og, da de spadserede sammen i Sko­ ven og der laa en Tjørnegren, som vilde spærre Vejen ?) Den førnævnte F r u Korff. 2) Se „Højskolebladet“ for 20nde Dec. 1895 (7h. Birkedal Bredsdorff: „Af en gammel Præstegaards Historie“).