ChristianWinther_III

— 1 1 7 — foi Fiu Winther, bukkede hun sig ned og fjærnede den, idet hun nynnede til Chr. Winthers Melodi:

„Men Hvad som kan saare, „hver Torn og hver Taare. „mit s.øde, lille Hjærte, skal være m in Del.“ *)

Heri laa der noget Symbolsk med Hensyn til hele den Maade, hvorpaa man derovre behandlede Fru Winther, og hvorved man i høj Grad glædede hendes Mand. I det Hele holdtes Forbindelsen med hans Slægt vedlige. Det er mig dog bekjendt, at han efter sit Ægteskab kun visitviis kom til Poul Møllers Enke, der dengang var flyttet til Kjøbenhavn, og, naar hun en enkelt Gang vilde aflægge et Besøg hos Fru Winther, var denne aldrig „visibel“. Poul Møllers Børn kom dog i Winthers Hus, og han sagde tidt, det ikke gjorde Noget, man intet Portræt havde af Poul; thi dennes ældste Søn gjengav ham grandgiveligt; derfor holdt Winther ogsaa meget af denne unge Mand. — Chr. Winther har tidligere skildret Julie som Den, der var Gjenstand for hans Attraa; nu var hun hans , og nu skulle vi se, hvorledes han da betragtede hende. Hun mistede ingenlunde sin Fortryllelse for ham, tvært­ imod: den forhøjedes og holdt ud til hans Dages Ende. Han synger2) : Der lever i Dine Øjne et Digt saa tankefuldt; det altid mig bevæger saa inderligt og huldt. b Meddelt mig af Fru Professorinde Lange , født Bredsdorff 2) Sml. Digtn. III. S. 244.