ChristianWinther_III

— 120 — Du er dejlig som Ingen paa Jord, som de unge Engle i Himlen, somVaaren i Blomstervrimlen — og paa Din Dejlighed jeg troer.

Aandeligt karakteriserer han hende som stærk, modig, k/ærlig, uforandret1), som en yndig, klog og brav Hustru2), men ogsaa en Moder sød og venlig3); han siger4) : Min „Ene“ Angelica tør jeg kalde; m ig er hun Engel fremfor Alle, hun er saa from, saa sød og kjærlig, hun er saa yndig, stolt og herlig. Om bendes „ømme, store“ Hjærte5) siger han6): og det huser Mange7). Trofasthed er Sjælen i hendes Villie, og den har ikke Del i Tidens raa Forandring8). Hun gjør aldrig et trivielt Indtryk9): Du er som Brød, det grove — fine, hvoraf man aldrig bliver kjed; Du er som rene, gamle Vine, hvorved man aldrig vorder led. O, Din Gestalt, saa ædel, kraftig, saa egen og saa yndefuld! Din Aand, en Drue, stærk og saftig, begejstrende og rig som Guld. Hun er fremdeles fuld af Poesi og Gudsfrygt: *) Efterl. Digte S, 94. ®) Smsteds S. 134. 3) Sml. Digtn. III, S. 258. *) Etert, Digte S. 145. 5) Sml. Digtn. III, S. 256. ®) En Saml. Vers .S. 131. •) Smsteds S. 132. 8) Sml. Digtn. III, S. 219. ®) Smsteds S. 205, Vorherre har Dit Hjærte gjort som ef Palads saa rigt og stort,