ChristianWinther_III

— 124 — mig angaaer, anseer jeg min Mand for min skjønneste Prydelse.“ En nøje Bekjendt af Fru Winther har skildret mig hende i hendes Ægtestand som sparsommelig og i Meget vidnende om, at hun var udgaaet af jævn Middelstand. Hun vilde, at Folk skulde være sig selv uden Hensyn til Verdens Dom. Hun kunde ikke godt tilgive Den, som ikke vilde rette sig efter hendes Fordringer. I sine Udtalelser om sine Modstandere vedblev hun med at være skarp, og hendesVid kunde da paa en utilladelig Maade gaa ud over Fremmede; skjøndt hun egentlig var fin, kunde hun bruge højst borgerlige Udtryk. Win­ ther med sine fornemme Tilkjendegivelser blev da ganske ulykkelig og kunde sige: „Julie, Julie dog!“ Paa en Tid, da hendes Svoger Monrad var meget ilde seet af de Reaktionære, mødte hun paa Vesterbro en af disses Spidser, som hun ikke kjendte personligt, og, idet hun gik forbi ham, sagde hun saa højt, at han maatte høre det. „Dengang kom Monrad da ikke til Christiansø.“ Ved en saadan Optræden forargede hun „dannede“ Men­ nesker. Hendes Mand var saa ganske hendes Termo­ meter og altid uhyre afhængig af hendes Mening; hans Dom om de Personer, han kom i Berøring med, ret­ tede sig altid efter Hvad hun syntes om dem. Hun var meget talende og holdt af at være ordførende, hvilket vistnok gjorde ham tavsere, end han var af Naturen. 1 det Hele lod han hende om Dispytterne; han sagde: „Det er meget bedre, at Kvinderne sige Det, der skal siges; vi Andre bliver for varme i Diskussionens Hede, og dei taales heller ikke Det af os, som der taales af en Kvinde. Ofte sad hun hjemme hele Dagen og