ChristianWinther_III

— 1 2 5 — havde da Plads i sin bestemte Stol; hyppig — selv paa sine ældre Dage — var hun iført en tæt, hvid Kjole med Broderier og gjorde da et særdeles yndefuldt, kvindeligt Indtryk. Hun tog saa imod Visitter, „gav Kur“, og havde da i Haanden et Broderi eller Sligt, som dog i Almindelighed kun var Staffage. Arbejdede hun med det, fik man Lejlighed til at se, at hendes Fingre vare korte og noget tykke, hvortil svarede Fød­ der, som ikke kunde kaldes fint formede; hendes Arme vare fede, og hendes Bygning noget svær. Constantin Hansen har to Gange malet hende; det ene Portræt er et Brystbillede, hvor hun sidder i en noget bøjet, smæg­ tende Stilling og har et meget blødt Udtryk. Det holdt Winther i høj Grad af. Det andet er i hel Figur, men stivt. Med Frøken Benny Spang stod han engang og betragtede dette; „Hvad siger De om det?“ spurgte han; „hun- seer ud, som om hun havde en Lineal igjennem sig. Og det skal være Ju lie! Hun, som netop er saa karakteristisk ved denne Abondance i Stillinger og Be­ vægelser !“ Hun havde stor Ævne til at pryde sit Hjem, til at stille et Møbel kunstnerisk, lægge en Guitar her, sætte Blomster der, o. s. v. — Og, som hun kunde arrangere i sit Hus, saa kunde hun ogsaa styre dets Finanser. Ved sit Middagsbord sagde Winther engang til en Gjæst: „I Hjemmet her er Porteføljerne fordelte saaledes, at min Kone er Finansminister, jeg Kultusminister. „Men Hvem er saa Konseilpræsident?“, blev der spurgt. „Ja, det er ogsaa hun der ,“ svarede Winther og pegede paa Konen; men den Spørgende meente, at det i Virkeligheden var