ChristianWinther_III

— 1 2 7 — Livet og Menneskene saaledes, som jeg maaske burde eller kunde have godt af. Men med mig er det nu f o r ­ siide — et rædsomt Ord!“ „Man bør ikke holde sig saaledes ude fra Berøring med den brogede Verden. En udøvende Kunstner maa være med overalt. At holde sig skjult er farligt. Goethe siger: Wer sich der Einsamkeit ergiebt, acb, der ist bald allein;' „Man bliver derved saa let eensidig i flere Henseender, eller hvad man kalder sær. Og, naar man saa engang overvinder sin Inerti og træder ud af sit Indelukke, saa bliver man . . . . endog lidt overrasket ved at finde Venner og Velyndere, hvor man mindst havde ventet det.“ 2) Han syntes, han havde det bedst i sin egen Stue, i sin egen Idéverden og med sin egen Gjerning. Han siger: „Jeg veed ikke Hvad det er at kjede sig3). Jeg troer næsten aldrig at have været i det Tilfælde „at dø af Kjedsomhed“, og det Eneste, der maaske har trættet mig, var Menneskers Nærværelse; men jeg havde da et medfødt Talent til at holde mig slig Besværlighed fra Livet, nemlig især ved selv at være kjedelig; saa blev de borte.“ I en Samtale, hvor han ikke ret var med eller ikke vilde sige Noget, plejede han ofte kun at svare med et syngende „Hm—hm—hm“ i en Slags Triller. Han kunde ganske vist være kjedelig; en af hans bedste Venner, Carl Petersen, sagde engang om Breve fra og til C. W., S. 170. Citatet er af Harpespillerens Sang i Vilhelm Meister. 2) Smsteds S. 213. 3) En lignende Ytring forekommer i et Brev til Fru C. M. Petersen (Breve fra og til C. W., S. 64) og i „Et Rejseæventyr“ (Sml. Digtn. VIII, S. 3). ein Jeder lebt, ein Jeder liebt und låszt ihn seiner Pein.“ 4)