ChristianWinther_III

— 7 — og have Lyst til at gjøre hans nærmere Bekjendtskab. For ham nu herind i Huset — det vil glæde os.“ Wer- liins Ønske blev opfyldt, og Winther blev modtagen med aabne Arme. Han siger selv: Den første Gang, jeg hende saae, Snart blev hans Besøg meget hyppige, og, hvergang han nu traadte ind ad Werlims Dør, var Husherren henrykt og komplimenterede ham; men Winther sva­ rede: „Det er slet ikke D em , det er Deres Kone!1, hvorpaa han gik videre ind i hendes Kabinet. Ludvig Bødtcher var Ægteparret Werlims Gjenbo; ogsaa hos ham saaes Winther nu hyppig som Gjæst og tog da Plads ved Vinduet, hvorfra han havde direkte Indblik i Lejligheden ligeoverfor og kunde føre et tavst, men dog talende Sprog med den unge Frue der. Snart blev han ogsaa indført i Liitthans ’ Hus, hvor hele Familien hver Onsdag samledes tilmiddag, og efter Bordet spillede man saa Puk, hvori Winther deltog. Den ugifte, sværmeriske Josephine Liitthans fængslede ham ikke lidet ved sin store Skjønhed. Hun var efter Ager­ skovs Sigende „en ganske nydelig, graciøs, sød lille Pige“, som Winther gjorde temmelig stærkt Kur til. I 1838 var Scribes „Fiorella“ blevet opført paa vort Na­ tionalteater, og deri var indlagt den spanske National­ dans „Cachucha“, som gjennem Lucile Grahns glim­ rende Udførelse havde vundet umaadeligt Bifald; det a) Efterladte Digte S. 72. i hendes unge Øjne blaa to store, blanke Taarer laa og saaes paa Kindens Roser glide.1)