ChristianWinther_III

— 1 3 4 — og han vilde have Vandgrød. Under hans Besøg havde Tjenestepigen det vanskelige Hverv overfor Enhver, som ringede paa, at sige, der Ingen var hjemme, uagtet man tydeligt kunde høre Rosenkildes højrøstede Tale og Latter inde fra Dagligstuen. En Aften spurgte W in­ thers ham, om han ikke vilde spille Hans Mortensen for dem, hvortil han svarede, at det skulde han gjærne, hvis de kunde skaffe ham F ru Heiberg til Trine Rar; men, da dette viste sig ugjørligt, blev der Ingenting ai det Hele. Ikke altid, ja, vel kun sjældent, havde Winther den Glæde, at hans Venner tog godt mod hans Hustru. Da han saaledes kort efter sit Bryllup var buden sammen med hende i Selskab hos Fr . Langes, og Fru Lange havde troet at tilfredsstille ham ved at indbyde ogsaa Fru Aagaard fra Iselinge, viste denne ganske tydeligt sin Tilsidesættelse af Fru Winther. Herover blev han saa opbragt, at han glemte alle Høflighedshensyn imod sin gamle Plejesøster og ikke alene vendte hende Ryg­ gen, men ogsaa negligerede det øvrige Selskab, medens han kun beskæftigede sig med sin Hustru. Han gjorde Aftenen højst pinagtig for alle de Tilstedeværende. Næste Dag stod det klart for ham, at han havde opført sig utilbørligt. Han gik da til Fru Lange og sagde hende, at han følte, han havde krænket hendes Hjem; men det havde ikke været ham mueligt at beherske sig, da han saae, at hans elskede Julie var bleven saa skam­ melig miskjendt; nu kom han imidlertid for at bede om Forladelse1). Han førte begribeligviis sin Hustru til sin Veninde b Fru Benny Rumps Meddelelse.