ChristianWinther_III

— 136 — takke for „den smukke romerske Gave, hun har skjæn- ket hende“. — Fra 1858 have vi interessante Udtalelser af Chr. Winther angaaende hans Stilling til Striden mel­ lem Nielsens og Heibergs. I „En Samling Vers“ har han aftrykt „Besøg paa P arnas“, skrevet 7ende Dec. 1858, dengang da Christensen var Teaterdirektør og Heedt meget indflydelsesrig. I den Skikkelse, hvori dette Digt foreligger Offentligheden, har det ikke den Interesse som i Originalmanuskriptet, af hvilket Meget er udeladt paa Tryk, og i hvilket han angaaende det her omhandlede Spørgsmaal udtaler sig direkte. Chr. Winther kommer oppe paa Parnas gaaende fra Poly- hymnia og fortæller saa: Før jeg mig nærmed til den Næste, ,

jeg maatte uvilkaarligt fæste mit Øje paa en rank Figur, der læned sig mod Salens Mur. Det var Thalia, den milde, glade! Men hvor var Kindens Rosenblade? Hvor var de skjælmske Glimt i Øjet, som gjorde mig saa tidt fornøjet? — Jeg nærmede mig hel beskeden og spurgte: „Hvad har jaget Freden „fra dette Hjærte? Hvo har vovet „i Sorg at bøje dette Hoved, „at blege disse Rosers Lød, „at sløve disse Stjærners Glød?“ Her saae hun op og mig afbrød: „Du spørger? Ak, hvor kan Du spørge? „Har jeg da Grund ej til at sørge? „Hvor staaer det med min Kunst dernede „i Eders raa Filisterrede? „I dette pralende Kjøbenhavn, „hvor haanes ikke der mit Navn! „Hensygnet er den sunde Sans, „udslukket er den gamle Glans.