ChristianWinther_III

— 137 — „Mit Tempel er en tom Ruin, „et Skur, et Møbelmagazin; „istedenfor Hvad snildt og kjækt er, „der spiller Møbler og Effekter. „Det undrer mig slet ej, paa Ære, „om I har glemt det Navn Moliére , „om I ej veed, en Mand der var, „som Et og Andet digtet har, „Shakespeare ved Navn, samt og en Anden, „der ogsaa havde lidt Vid i Panden, „som Holberg hed — og mange Fler, „dem nu man saare sjældent seer „paa Det, som kaldes Eders Scene, „hvor Kjedsomheden raader ene „og Smagløshed af hver en Sort „og fade Ranglerier — kort: „al Lystighed er flygtet bort, „som Sjælen er i min Bedrift, „saavel i Tale som i Skrift. b „I dennes Sted har nu de Snøbler „kun Lyst ved franske Fif og —Møbler! „Siig mig, maa Kunsten ikke dø> „hvor Gage, Gratial og Feu „er Kunstens Maal, dens A og 0 , „hvor En som den forædte Nielsen „— bring, hvis Du vil, ham kun den Hilsen! — „jo til min ædle Kunst jo vover „at gaa tillige som en Sjover.“ Jeg svared: „D it Bud skal jeg bringe;

„men min Forstand er saare ringe, „som Du nok veed, paa disse Ting, „jeg kjender ej det rette Sving b De to næste Afdelinger ere udeladte i Manuskriptet; isteden­ for staaer der paa Tryk:

„Jeg svarede: „Jeg veed ej rigtigt Hvad her at sige var mig pligtigt; Du veed jo nok, i disse Sager er jeg ej Maaler, Vejer, Vrager. Højst til et Smil jeg fristes kun; forresten holder jeg min Mund.“