ChristianWinther_III

— 140 — „Højstærede Frue! Da det er i Favør af mig, at De har ladet det Manuskript, De igaar var saa god at meddele min Kone, bero hos os til idag, vil De tillade mig, idet jeg herved sender det tilbage, at takke Dem for den Fornøjelse, som Læsningen deraf har forskaffet mig. Det er Skade, at Professor Winther vel sagtens har gode Grunde — saadanne, som man ialfald ikke tør modsige, — til ikke at lade dette Digt trykke; thi det fortjente at kjendes af Flere og vilde more Mange. Skildringen af den poetiske Lejehests [?] Tilstand er klas­ sisk, og man har daglig Lejlighed til at overbevise sig om Sandheden deraf. Med vore forbindtligste Hilsener Deres ærbødigste J. L. Heiberg.1) Den 28nde Juli 1859 skriver W inther: „Heiberg er nu uden Fare; han har været meget syg, og hans gode Frue, som jeg i den værste Tid besøgte hver Dag, vat- meget nedtrykt og medtagen af Sorg og Nattevaagen. Sidste Gang, jeg saae hende, begyndte hun igjen at straale som sædvanligt.“ 2) — Winthers Sympati for Hei­ berg som Digter blev i det Væsentlige ved med at være usvækket. I 1860 skrev han følgende hidtil utrykte Vers om ham: Han fødtes i en frugtbar Old og segne saae dens bedste Stammer; sidst stod han ene, rank og bold blandt Nutids Smaakrat, Ynk og Jammer. Overfor Winthers Person vare Heibergs fremdeles noget kølige. 1 sit sidste Leveaar fortalte Fru Heiberg mig b Dette Brev er overladt mig af Kontorchef Albert Møller. 2) Breve til og fra C. W., S. 100—101.