ChristianWinther_III

— 141 — saaledes: „Da jeg tog Afsked fra Teatret, stod der i „Fædrelandet“ et Digt, som rørte mig, og jeg spurgte: „Men Hvem har dog skrevet det?“ Man svarede mig, at det var af Chr. Winther. „Sætter han ikke sit Navn under det, saa bryder jeg mig slet ikke om det,“ ud­ brød jeg; „det er Fejhed af ham; han er bange for at støde det nielsen-høedtske Parti. “ x) Da hun fremsatte denne Paastand med en vis Bitterhed, svarede jeg hende, at Winther, saa vidt mig bekjendt, aldrig havde offent­ liggjort noget Digt, han ikke havde sat sit Navn under, og at det maatte være let at afgjøre, om han var For­ fatteren; desuden forelaa der i „Besøg paa Parnas“ et stærkt Beviis for, hvor tro han havde været i sin Be­ undring for hende; dette Digt, sagde hun — mærkelig nok —, at hun ikke kjendte, og jeg bad da om at maatte forelægge hende det, hvilket hun imidlertid af­ viste med en temmelig affejende Bemærkning. Nu veed jeg af Heibergs Brev, at hun har kjendt det. I hendes „Et Liv gjenoplevet i Erindringen“ har Udgiveren efter hendes Initiativ slaaet det fast, at Winther er Forfatter til det omtalte Digt i „Fædrelandet“ 2); men dette er en stor Fejltagelse, eftersom Julius Lange overfor mig har vedkjendt sig Paterniteten. Her er altsaa gjort W in­ ther betydelig Uret i Fru Heibergs Dom. Hun sagde til mig: „I de ældre Aar saaes Heiberg o g Winther saa- godtsom ikke; thi da vilde Winther jo ikke gaa ud til Nogen. Ved Heibergs Død lod han ikke høre fra sig, og, efterat jeg var bleven Enke, saae jeg ham aldrig i mit Hus.“ b Denne ikke uberettigede Mening er jo ogsaa udtrykt i Heibergs ovenanførte Finte om Winthers „gode Grunde“. 2) Se Joh. L. Heiberg: „Et Liv, gjenoplevet i Erindringen“ IV, S. 371.

Made with