ChristianWinther_III

— 1 4 2 — Naar Winther i det ovenfor anførte Digt taler om de „Snøbler“, som kun føle Lyst ved „franske Fif og Møbler“, har han jo her væsentlig tænkt paa Høedt. De To havde — som i andet Bind berørt —- i tidligere Tid været venskabeligt forbundne, og Digte af Høedt, som Winther havde hørt denne oplæse hos Nielsens, syntes han saa godt om, at han selv tilbød at faa dem anbragt i Heibergs „Intelligensblade“. Uden at nævne Forfatterens Navn bragte han dem til Heiberg, som sagde: „Jeg skal nok optage dem; jeg veed forresten godt Hvem der har skrevet dem — men det gjør nu Ingenting til Sagen.“ Alligevel blev de ikke optagne. — Da Winther var bleven gift, havde Høedt udtalt sig mindre velvilligt om hans Hustru, hvilket var kommet hende for ø re, og efter det øjeblik var han altid, naar han i hendes Nærværelse bragtes paa Bane, Gjenstand for hendes heftigste Angreb, og hendes Mand gav hende da — som altid — Ret. Da Winther saa i 1865 vilde udgive sin Antologi „Dansk Lyrik“, lod han sig fore­ læse Høedts Digte; han kom da til ham og sagde: „Kjære Høedt! Vi har saalænge været fjærnede fra hin­ anden; nu har jeg med Glæde hørt Deres Digte og er gjennem disse kommen Dem nærmere. Lad os nu sees lidt oftere!“ „ J a — ja, det er meget godt, det er meget venligt!“, svarede Høedt; men derved blev d e t1). — I „Besøg paa P arnas“ faaer endvidere August Bournonmlle et Spark; det er Terpsichore, der — ikke i Digtets trykte Udgave, men i Manuskriptet — ind­ leder sine Spørgsmaal saaledes: b Høedts egen Meddelelse til mig.