ChristianWinther_III

— 144 — at sige (som De selv siger), og jeg, der er saa hyllet deri og gjennemvævet dermed, dog paa flere Punkter kunne træffe sammen og tage Del med hinanden.“ Her underskriver Paludan-Miiller sig ogsaa som „Deres hengivne“, medens der ellers tilføjes det fjærnere „Deres ærbødige“. Han regner A a restrup for en betydeligere A and end Chr. Winther *). I sin Bog om Paludan-Miiller siger Fr. Lange (S. 180): „Christian Winther . . havde aldrig i nogen særlig Grad havt Paludan-Miillers In­ teresse. Han var ham ikke tankevægtig nok, savnede maaske ogsaa, som Brandes siger, i hans Øjne Man­ dighed.“ At han dog forstod at vurdere Winther, frem­ gaaer af Følgende, som han d. 3die April 1853 skrev i dennes Hustrus Stambog: „Da det kun var at give Bagerbarnet Hvedebrød, om jeg skrev Vers til en Digters Kone, men jeg dog gjærne ønskede, selv i Prosa, at sige min ærede Frue noget baade Sandt og Behageligt, tillader jeg mig her den Ytring, at efter min Overbeviisning er Chr. Winther Danmarks første lyriske Digter, hvad Nutiden allerede tildels har erkjendt og hvad endmere vil sandes af Eftertiden. Dette til Bekræftelse under min Haand Fr. Paludan-Müller. “ Vistnok i Foraaret 1875 mødtes de To, idet den Ene gik ind i, den anden ud af Reitzels Boglade. De kom­ plimenterede hinanden. Paludan-Miiller sagde: „Hvor De dog seer rask ud !“ W inther: „Nej, det er Dem, der seer rask ud !“ P .M .: „Nej, De vil længe overleve mig!“ W .: „Det'er Dem, der kommer til at overleve J) Se G. Brandes: „Danske Digtere“, S. 304.