ChristianWinther_III

— 1 4 5 — mig!“ Og saa døde de Bægge halvandet Aar efter, med faa Dages Mellemrum. — Det kan have sin Interesse at kaste et Blik ind i Winthers Syn paa og Forhold til nogle andre danske Digtere; om den Slags Folk siger han, at han ikke søgte dem, holdt i Regelen ikke personlig Omgang med dem 1), men derimod stadigt aandelig. Ingemann havde han aabenbart ikke stor Sympati for. Allerede i 1822 citerer han ironisk følgende Tirade af „Løveridderen“ : „Vi sees vel, om ikke før, saa paa Dybets Rand, naar Dommedagshanerne gale“. 2) Han siger, at han kun har læst den allerførste af Ingemanns Romaner, „Valdemar Sejer“ 3); foran i en lille Bog „Ved Lille Bælt eller Middelfartsunds Historie“ har han be­ mærket, at denne Bog som Kilde er højst upaalidelig, „Noget, som man vil indse, naar man ved Gjennem- læsningen erfarer, at Forfatteren benytter Ingemanns historiske Romaner til Vidnesbyrd“. Ikke saa ganske svarende til disse Udtalelser er Følgende fra 16de Fe­ bruar 1846 i et Brev til Ingemann4*')'. „Jeg har stadigt gaaet i den Formening, at jeg kjendte Dem, Hr. Etats- raad, næsten ligesaa godt, som min Broder Poul Møl­ ler kjendte Dem. Det er naturligviis en Følge af hans Meddelelser og af min Fortrolighed med Deres Skrifter. Nu derimod . . . opdager jeg, ved nøjere at tænke mig om, at jeg i mit hele Liv maaske kun een eller to Gange har havt den Ære at tale med Dem, og det endog meget flygtigt.“ Han siger endvidere i samme b Se Breve fra og til C. W., S. 182. 2) Smsteds S. 14. 3) Se G. Brandes: „Danske Digtere“, S. 232. b „Breve til og fra Inge- mann “, S. 414—15. N. Bøgh: Chr. Winther. III. 10

Made with