ChristianWinther_III

- 1 4 7 - De vist ligesaa godt bemærket som jeg, og, da jeg nu følger hans Exempel heri, vil jeg Intet indvende deri­ mod. Med Embedsforretninger og slige filistrøse Grunde vil jeg ikke undskylde min Mangel paa Manuskripter; men, for at sende Dem noget Bidrag til Foraarsgaven, maatte jeg — Hvad jeg ellers aldrig har Lyst til — ligefrem sætte mig en Opgave for til en poetisk Udar- bedelse (som H. C. Ørsted siger). Her sender jeg Dem en saad an1), og, er den ikke lykkedes mig, skal det slet ikke undre mig; thi den er ikke udsprungen af nogen umiddelbar Trang til Produktion, men — som sagt — forfattet ifølge Deres Opfordring. Kommer For­ aarsgaven virkelig for Lyset, vil jeg fornemmelig fornøje mig til deri at se nogle af de ægte danske Foraars- og Sommer-Væxter, der med saamegen Friskhed, Liflighed og Ynde tilhøre Deres Urtebed i vor poetiske Have. For ikke at plante Noget i Nærheden, som dermed kunde synes beslægtet, har jeg valgt noget norsk Mos fra den hedenske Tid, som jeg igrunden ikke sympati­ serer saameget med — men i sit Slags synes det mig passabelt. . . . Med Agtelse og Hengivenhed Deres B. S. Ingemann. Da Winther var blevæn gift, kom Ingemann paa sine Kjøbenhavnsbesøg undertiden i hans Hus, ogsaa til Maaltider; men Forholdet mellem dem blev aldrig inder­ ligt. I et utrykt Brev til H. C. Andersen skriver Fru Ingemann under Omtalen af „Brogede Blade“ d. 19de Dec. 1867 om Winther: „Det er forresten en underlig Sjæl; det er ikke Dissonanser, som man troer, at han vil kunne løse, eller som man seer ville kunne løses; v) Vistnok „Guttorm Sindre“ („Digte“ 1864, S. 1). 10 *