ChristianWinther_III

— 148 — men det er to Faktorer, som staa ved Siden af hin­ anden, den ene smagfuld, yndig og graciøs, den anden plat og raa. Kort efter det smukke Digt „I Skumrin­ gen“ 1) kommer et Digt . . . om Roms T ilstand2), som er i høj Grad stødende; man skulde ikke tro, at det var den Samme, der havde skrevet bægge Digte. Man kommer til at tænke paa Hvad han siger i „Hjortens F lugt“ om Digteren, at han var fin og høvisk i Fruer­ stuen; men, naar han sang i Borgestuen, løb Pigerne, og Karlene brast i Latter; det kan jeg ikke forlige mig med i samme Sjæl.“ Hvad vilde Chr. Winther selv have sagt om denne Udtalelse, han, som i et utrykt Brev til Liebenberg skriver: „Min æstetiske Samvittig­ hed synes at sige mig, at jeg ikke er udelikat eller plump.“ — Som før berørt, havde Winther ingen Forstaaelse af Grundtvig og hans Gjerning. Han fandt, der var Manér i hans ydre Person. I et Brev til sin Sviger­ inde Fru Emilie Monrad skriver han d. 5te Aug. 1863 3) : „Biskop Grundtvig gaaer omkring i Staden i en Art af Maskeradedragt, en lang, sort Talar af Fløjel og en do. broderet, grøn Hue, ikke at tale om det lange og brede, kirkefaderlige Skjæg. Da den græske Deputation4) var her, viste han sig paa Langelinie, hvor det danske Folk nysgjerrigt løb efter ham i den Tanke, at det var den gamle K a n a r is ................ Jeg synes ikke godt om det; men det passer jo vel til det øv rige.“ I hans Forhold til Grundtvigianerne kalder han ham for en Dala'i-Lama. — Heller ikke syntes Grundtvig om Winther. Allerede b Sml. Digtn. X, S. 25. 2) Smsteds S. 37. 3) Breve fra og til C. W., S. 120. 4) I Anledning af Kong Georgs Tronbestigelse.