ChristianWinther_III

— 149 — tidligt har jeg hørt, at han kaldte dennes Digte „Sylte­ tøj og Sukkergodt“, og dette Udsagn har hans Søn Svend bekræftet til mig. Winther var — som før sagt — en stor Beundrer af Oehlenschlæger og kalder f. Ex. „Helge“ et mageløst Værk“ 1) og ham selv „Kæmpen Oehlenschlæger “ 2). Han synger til h am 3):

Beruset i Din Tonestrøm, de sprudlende Kaskader, Hvem trylled ej Din Digterdrøm, vor Mester og vor Fader! Hvor er et Hjærte vel i Dan, som sødt jo maatte banke, naar kjæk Du sendte over Land Din Tone med Din Tanke? Du slaaer Din Stræng, og som en Gud

Du Sorgen sødt bedaarer; Du breder Svanevingen ud og vækker tusend Taarer. I hver en Kres, hvor efter Sang de trætte Hjærter tørste, Du stiller huldt den dybe Trang som en veldædig Fyrste. Efter Oehlenschlægers Død lader han Sangfuglen i den visne Krans paa hans Grav sige4): I visne Løv jeg sidde vil og synge, mens Skoven med de friske Knopper pranger;

jeg i hans søde Slummer vil indsfynge en Krans af Triller, klare Toneslanger, lig Himlens Gloria, hin Engleklynge, der hisset jubler om den skjønne Sanger.

Alligevel kunde Winther tale nedsættende om „den store Adam“. Den 2 Inde Sept. 1833 skriver han til Henrik b Breve fra og til C. W., S. 175. *) Sml. Digtn. X, S. 89. 3) Smsteds I, S. 273 - 74. 4) Smsteds X, S. 82. ■

Made with