ChristianWinther_III

— 151 — den Rigdom af Poesi, som boer i Dem; men De har i gode Timer styrket og oplivet Dem selv ved Sang og Strængeleg. “ Han beder ham om Digte, „jo flere, desto bedre“, til „Nye Digtninger af danske Forfattere“ ; men „med oprigtig Beundring og Højagtelse“ svarer Kaalund, at han ingen har. Ludvig Bødtchers Poesi vedblev Winther med at sværme for. Den 22nde Jan. 1863 opfordrer han ham til Sang og siger da til ham: Din Sang er liflig, klar og sød som Draaben, der bag Blomsterstøvet er gjemt i Liliens Jomfruskjød, før Kubens Flyver den har røvet.x) I sit Svar siger Bødtcher: Ak Du, hvem Din Musa blev evig huld, hver dristig Bøn tør Du vove: Din Troskab hun lønner med alt sit Guld og sine grønneste Skove. Efter sit Ægteskab kom Winther ikke saa ofte som før til Bødtcher, der til det Sidste beholdt sin lille Lejlig­ hed i „Civilisationens Centrum“ Sværtegade Nr. 5, hvorfra Winther saa tidt havde beskuet sin Julie ligeoverfor. Her levede Bødtcher efter Winthers Sigende „aldeles som i den evige Stad, kun under lidt forandrede For­ mer“ 2). Den væsentligste Aarsag til, at Winther ikke kom der, var vistnok, at han ikke syntes om Bødtchers „Menageri“, hvormed han betegnede det Selskab af gamle Originaler og Karikaturer, som denne Poet fandt Morskab i at samle om sig; han havde engang tolv Saadanne og sagde da, at, naar han gik Tur med dem b Se Sml. Digtn. X, S. 56—57. 2) Breve fra og til Ingemann, 415.