ChristianWinther_III

— 152 — paa Volden, følte han sig som en hel Pascha. En Aften, da Winther sammen med E rik Bøgh gik bort fra Bødt­ cher, udtalte han: „Det Menneske har aldrig bestilt Andet end ligge paa en Sofa og læse „Riises Arkiv“, og saa kan han alligevel blive ved med at skrive Digte, som jeg misunder ham. Jeg har ikke mere Poesi i mig, end mine gamle Støvler.“ — ■Winthers trykte Breve vise paa flere Steder, at han kunde være stræng i sin Dom om Forfattere; ogsaa i utrykte findes der Vidnesbyrd herom. Han taler om „den forskruede, affekterte Kristian Arentzen “ og om „den indbildske, uvidende, hovmodige, af al Kunst og Gratie forladte Filosofus udi egen Indbildning Hr. R u ­ dolph Schmidt “, der „sætter sig paa en høj Hest og slaaer med Vingerne som en Hane“. Andensteds taler han om „den fortvivlede 1. Levin“, der „har forhalet, forkvaklet, forhindret, fortrædiget som sædvanligt“. Det er vel næsten umueligt, at han ikke skulde have kunnet skatte Bjørnson som Digter; men Politi­ keren skæmmede — for Winther som for Saamange — Poeten. Han kalder ham „den politiske Harlekin“ og taler om hans „Vanvid“ *). To Gange søgte Bjørnson Winther, som imidlertid bægge Gange negtede sig hjemme for ham. Om Winthers venlige Forhold til en Mand af den gamle Digterskole bærer følgende hidtil utrykte Brev Vidnesbyrd: 19de Juni 1849. Meget Ærede! Paa det Inderligste være De takket for det mig f r a Dem selv tilstillede Exemplar af Deres b Se Breve fra og til C. W., S. 221 —22.