ChristianWinther_III

_ 9 —

Dem takker jeg da hjærteligt for de Syner, jeg har havt; thi sødt-vemodigt-smerteligt drog mig Blomsternes Kraft. Dem takker jeg for Minderne om Glæder og om Ve; for Vennerne, Veninderne, hvis Billed jeg fik se; for Vandring gjennem Moserne, i Skov, ved Søens Bred, for „Cachucha“ og for Roserne og al anden Venlighed.1)

Paa denne Tid var Chr. Winther ikke egentlig al­ vorligt optagen af Fru Werliin; han pirredes nok kun af det Pikante ved at gjøre Kur til en nydelig ung Kone. Pastorinde Augusta Nielsen, født Schack , kom — ligesom hendes Søstre — i Werliins Hus og gik en Dag derfra ud til Heibergs. „Jeg skal hilse Dem fra Christian Winther“, sagde hun til Fru Gyllembourg, „jeg har lige været sammen med ham“. „Hvor?“ spurgte Fruen. „Paa et Sted, hvor han kommer hver Dag“. „Saa er han forelsket der“, udbrød Heiberg.. Fru Nielsen svarede: „Det kan han næppe være, fol­ der er slet ingen unge Piger“. „Jamen, saa er der vel en ung Kone?“ fortsatte Heiberg. Fru Nielsen svarede: „Hende troer jeg ikke, der er Noget ved at gjøre Kur til“. Da sluttede Heiberg: „Hvor De dog er et Barn! Veed De da ikke, at Winther allerhelst er forelsket i unge Koner?“ 2) I Sommeren 1839 laa Werlims paa Landet i Taar- bæk, kort før man naaede Kroen. I Stedet ved Siden af boede Phister, der havde sit Soveværelse i Gavlen ud mod Werliins Have. Uden egentlig at ville det, i) Sml. Digtn. II, S. 3—5. 2) Fru Nielsens Meddelelse til mig.