ChristianWinther_III

— 1 5 5 — duktion. Han siger til sin Hustru1): „Du vakte i mit Indre min Kraft vidunderlig“ og andensteds2): „Jeg følte saa klart Sandheden af Det, En blandt mine berømte Landsmænd har sagt, at Kjærligheden er den Hoved­ nøgle, som lukker op for Alt i Mennesket. Som efter en befrugtende Regn spirede ogsaa alt Det, der saalænge havde ligget som et dødt Frø gjemt i mit Indre, frem til et frodigt Liv; det Ene drog det Andet frem, arbej­ dede sig op, voxede og forgrenede sig til alle Sider og optog med Lethed alt Nyt, der fremkom. Mine Tanker bevægede sig derved uafladeligt hen til den Lyskres, som havde vakt dem til Liv, og mit Hjærtes eneste Ønske var ret at være Noget for at blive værdig til den Himmel, der syntes at aabne sig for mig. Jeg elskede! Det var som en Aabenbaring, der umiddelbart skjænkede min Sjæl en klar Anskuelse, en uimodsigelig Sandhed.“ Han udgav „Lyriske Digte“ 1848, en Oversættelse af „Reineke Fos“ 1849 — dette Arbejde gjorde han, ligesom Goethe , til sin Adspredelse —- „En Morskabs­ bog for Børn“ 1850, „Nye Digte“ 1850, „En Student og en Jomfru“ 1851 og „Tre Fortællinger“ 1851. „Berlingske Tidende“ dvæler i sin Anmel­ delse3) af „Lyriske Digte“ mest ved Digtene til hans Hustru4) og siger, at Winther gjennem disse viser et nyt Udviklingsstadium i sin kunstneriske Bevidsthed. „I Digterens tidligere Arbejder har Mangen nu og da fundet sig tilbagestødt af en ofte urolig Higen, et i en indre Splid fortabt Gemyt, et fortvivlet Blik paa Livet 9 Sml. Digtn. III, S. 248. 2) Smsteds IX, S. 216—17. 3) 1848, Nr. 316. 4) Dette Afsnit kalder han „Da jeg var ung“ ; der er i det Hele 67 Digte, Nr. 27-—95 i Saml. Digtn. III.