ChristianWinther_III

— 1 5 7 — ved Siden af hans bedste. — „Kjøbenhavnsposten“ x) finder, at denne Digtsamling især er mærkelig ved den Forandring, den antyder hos Forfatteren; „tidligere om- tumledes han idelig af Lidenskabens Storme og blev derfor aldrig træt af at synge Kjærlighedens Smerte og Lyst; nu synes han derimod at være kommen til Ro og at befinde sig vel derved; han udtaler ofte sin Til­ fredshed og sin Fred, og det derhos med en Energi, der vidner om, at Freden ikke er kjøbt ved, at Sløvhed har afløst den vilde Kraft, men at Lidenskaben hviler under Livets Medbør.“ Mod Digtet „Et Par“ indvendes der mærkværdigviis, at det er præget af en underlig uharmonisk Holdningsløshed og at det raa Stof har meddelt Behandlingen Endel af sin Tone; derimod roses „En Lykkelig“ som interessant og i høj Grad livligt i Skildringen; der siges, at dette Poem gjør godt ved den sunde Livsfilosofi, der bliver endnu mere indtrængende ved Digtets melankolske Karakter. I formel Henseende fremhæves Digtenes „temmelig mange og temmelig be­ tydelige Mangler“. „Det sees ofte altfor tydeligt, at Metrum og Rim har generet Digteren; derfor har der indsneget sig prosaiske Vendinger, fjærntliggende Tanker, søgte Rim, smagløse og urigtige Udtryk, fejlagtige Ord­ former. Ved en saadan Skjødesløshed arbejder man dem i Hænderne, der forkaste al bunden Poesi som kun til­ slørende og forhindrende den klare Tankes rene Udta­ lelse; men af vore gamle Digteroldermænd burde man mindst vente et saadant indirekte Forræderi.“ — I „Lit­ terært Maanedsskrift“, udgivet af Kr. Arentzen og P. Fistaine , siges der2), at en saa fremherskende lyrisk b 1850, Nr. 294. 2) S. 249—51.