ChristianWinther_III

— 1 5 8 — Natur som Chr. Winthers i Regelen er noget zart; „naar Livet berører den for stærkt med plumpe Hænder, bort- famles næsten altid Endel af Psychens fine Blomsterstøv, og han synes heller ikke at have undgaaet denne haarde Skæbne. Disse „nye Digte“ ere vel roligere end mange af deres umiddelbare Forgængere; men de røbe des­ værre ofte Spor af Mathed efter en haard og lang Kamp.“ Man mener, at flere af Digtene ikke havde for­ tjent at offentliggjøres; som Exempel paa et godt Digt aftrykkes „Kong Volmer paa Rejsen“. Saa gaaer det løs mod Formen; men Enkelthederne i disse Indvendinger bliver det her for vidtløftigt at indlade sig paa. — Ogsaa i private Udtalelser sporer man, hvor lidet disse Digte paaskjønnes. Den 17de Dec. 1850 skriver Jfr. Liunge til Skuespilleren Augu st Nielsen: „Winther har foræret Din Moder sine nye Digte; men hun er ikke begejstret over dem; der er saamange til hans Kone, som ere temmelig overspændte,“ og d. 28nde Dec. s. A.: „Win­ thers Digte gjør aldeles ingen Lykke. Bojesen siger om dem, at de ere saa forpinte, fortørrede og ligesom halede ud af ham; det er den sidste Gnist af hans gamle Digterild.“ 1) Den 14de Jan. 1851 skriver Anna Nielsen til sin Søn August: „Hertzes nye Digte . . . har været mig en stor Nydelse. Han er dog bestandigt den Samme — den samme Finhed og Skjønhed i Tanke og Udtryk, den samme Fuldendthed i Form. Ogsaa Winther har udgivet en lille .Samling Digte i Julen. Om disse kan man derimod ikke bruge de ovennævnte Ud- b Det er stærke og ufattelige Udtryk om Frembringelser som „Natten var mild og kjær“, „Kong Volmer paa Rejsen“, „Et Par“. „En Lykkelig“ o. fl.