ChristianWinther_III

— 160 — komedien „En Student og en Jomfru“. Han synes ikke at have kunnet faa Forlægger til det; thi det kom „i Kommission“ hos Iversen. Først havde han sendt Ludvig B&dtcher det til Bedømmelse og fik da det Svar, at det er et nydeligt lille Arbejde. „Førend jeg aabnede Seglet,“ skriver B., „ønskede jeg allerede at have skrevet Indholdet, og efter Læsningen var mit ønske dobbelt . . . . Versebygningen er fortræffelig og hæver helt igjennem Tankens Naivitet . . . . Studentens Dødsmonolog er udmærket, og saaledes meget Andet. Du veed iøvrigt ligesaa godt som jeg, at en Student, som er forelsket og seer sig gjenelsket, ikke tager Livet af sig, selv om han ikke har fire Skilling i Lommen. „Det gjør han jo heller ikke,“ svarer Du mig; — jamen ved at gifte sig tager han dog Livet af sin Kjærlighed eller det Poetiske af sit Liv, og det bliver det Samme; — dog det er maaske Visvas af mig . . . . Hvis Du nu har skrevet dette Arbejde for at prøve Dine drama­ tiske Vinger, da synes mig, at Du har et godt Syn for Sagn; thi, enten elsker jeg mere end tilbørligt Din Musa, eller jeg paastaaer med Grund, at Thalia længe har ventet Dig med aabne Arme.“ 1) Da Stykket er udkommet faaer det af „Fædrelan­ det“2) Skudsmaal for at være en Berigelse af Litera- turen, en fortræffelig Marionetkomedie, som vil kunne more baade Gamle og Unge; der siges: „Denne tradi­ tionelle Digtarts simple Form og naive Tone er ypperlig holdt; den kunde for den Sags Skyld meget godt være opført, eller være bestemt til at opføres, i Mester Jakels Bod; men der gaaer en fin Ironi og et legende Lune r) Breve fra og til C. W., S. 78—79. 2) 1851, Nr. 296.