ChristianWinther_III

161 — igjennem den, som løfter den højt op, over Dyrehavs­ bakken, i Poesiens evige Rige.“— „Berlingske Tidende“ 4) siger, at den søger at virke ved faa Midler og løser sin Opgave heldigt; men „Flyveposten“2), hvis Anmel­ delse kommer samme Dag som „Berlingskes“, d. 22de Dec., og er den tredie og sidste, finder ikke, at denne Marionetkomedie er en net Komedie, „det er en Bagatel, endnu ringere i Værd end i Omfang; den optræder med Prætensioner, som den i ingen Henseende kan opfylde.“ „Tre Fortællinger“ („Et Rejse-Æventyr“, „Heste­ prangeren“ og „Paa Landet“, de to første trykte tidligere, nu altsaa i andet Oplag) anmeldes kun af „Flyve­ posten“ 3), der fremhæver Winthers Mesterskab med Hensyn til idylliske Skildringer, over hvilke han baade i Sprog og Form udbreder en national Duft. Man sav­ ner derimod Opfindsomhed. I Skildringen af Frøken Charlottes Karakter4) seer man, at Digteren ikke har forsømt at svinge Satirens Svøbe over de clara-raphael- ske Emancipations-Ideer.“ Disses Forkæmperske er altsaa fremstillet i Præste­ datteren Charlotte, „der var meget høj, temmelig stærkt bygget og skred frem med afmaalte, gravitetiske Fjed, idet hun holdt sig saa stiv som en Pind. Den hvide Morgenkjole sad saa akkurat paa hende, som om hun var tagen lige ud af en Modebutik, og under den meget bredskyggede og flade Sommerhat dinglede der paa hver Side af det regelmæssige, men massive og stærkt farvede Ansigt to uhyre tykke og lange Duske af glin­ sende, sorte Lokker. I Hænderne, der vare vel forvarede x) 1851, Nr. 298. 2) 1851, Nr. 316, 3) 1851, Nr. 149. 4) I Fortællingen „Paa Landet“. N. B e g h : Chr. Winther. III. D