ChristianWinther_III

— 162 — i Randers Handsker, bar hun en tyk Bog og en Para­ sol; hun viste to lange Rækker af hvide, men store Tænder, hvorimod øjnene næsten ganske trak sig til­ bage. Naar hun optraadte i Toilette, „i Pragt og Her­ lighed“, var hun i lyslilla Silketrøje, af Façon som de gamle Flasketrøjer, og et lyseblaat Skjørt, hvortil den store Straahat med de flagrende, brandrøde Baand tog sig ret artigt ud. Denne Farvepragt i Forening med de store, sorte Haarduske paa Siderne og den krumme Næse gav hende Udseende af en stor, fabelagtig Fugl. Trods al sin Pragt fremtog hun engang, da hun troede sig ubemærket, et meget brugt Lommetørklæde, der var puttet ind paa Brystet, spyttede langt ud i Græsset og pudsede paa en temmelig massiv Maade sin Næse. I hendes hele Holdning var der noget Determineret og Selvbevidst, der bragte En til at tænke paa en Kam til et Haar. I sit Hjem sad hun paa Stads, som om hun ikke var hjemme; det var hendes Opgave at omvende dem, der ikke havde hendes Anskuelser; „dette store, pyntede Pigebarn talede da med grandios Alvor og Vig­ tighed,“ og hendes Overlegenhed og Nedladenhed røbede et koldt Hjærte. Hun maatte være en Skræk for sund Sans og naturlig Følelse. Den efter hendes Sigende „belærende og morsomme“ Bog, hun læste i, var en Forfatters politiske Testamente, hvilket hendes Fætter Peter, hendes Pendant og Elsker, havde forsynet med Anmærkninger og Henviisninger. Han, denne unge Re­ præsentant for det ved Grundloven opblomstrende unge Journalistkompagni, denne „talentfulde Politiker og pa­ triotiske hætter“, fremstilles med sit Ansigts skyfulde Udtryk, med sit mutte og mopsede Udseende —- Andet