ChristianWinther_III

— 1 0 — kunde han ikke undgaa at følge sin Nabo-Families Væren og Virken. Om Morgenen tog Werliin til Byen for at manuducere, og snart efter indfandt sig Chr. Winther, som da blev der til hen imod Middag, paa hvilken Tid Werliin kom hjem; undertiden spiste Win­ ther dog ogsaa med tilmiddag og tilbragte sin hele Dag derude. Fru Werliins Søster Thora var Gæst der, i alt Fald en Tid, og hun holdt af at spadsere med Phi- ster, som igjen morede sig ved den unge, smukke Piges Kvikhed. Naar Politiet i den Sommer „visiterede Dyre­ haven“, hvilket vilde sige, at det om Natten undersøgte Teltene paa Dyrehavsbakken, havde Phister Privilegium paa at være med og oplevede da mangfoldige komiske og psykologisk mærkværdige Hændelser. Da han efter en saadan Expedition kom hjem mod Morgenstunden hen ad Kl. 3, saae han Werliin gaa op og ned ad Vejen. Phister udbrød: „Men, det er jo lille W erliin l Hvad gaar De dog her for?“ Strax lød Svaret: „Jeg gaaer her netop for at træffe Dem!“ „Og det paa denne Tid af Natten!“ udbrød Phister. Werliin fortsatte: „Ja, jeg vil sige Dem, jeg taaler ikke længer, at De gjør Kur til min Svigerinde Thora, og nu vil jeg snakke ordent­ lig med Dem!“ Phister, som mente at vide sig fri for alt Ansvar i det omtalte Forhold, tog Werliin i Brystet og sagde: „Saa det vil Du, min Dreng! Nej, nu bliver det nok mig, der skal snakke med Dig!“, og derpaa ruskede han ham dygtigt igjennem, hvilket havde til Følge, at Werliin blev myg og sagde, at saaledes var det slet ikke ment. Phister fortsatte: „Nu skal jeg sige Dem en Ting! De er kommen herud for at nyde Deres Sommeræventyr med Deres Kone; skjøt De nu Deres