ChristianWinther_III

— 164 — Hun siger: „Efter min ringe Indsigt i det „Fornødne“ og efter mit Fjendskab til ham, troer jeg at turde for­ udsige, at vi i ham kunne vente en kraftig Forkæmper for Folket og dets Rettigheder.“ Som noget ganske Fuldendt nævner hun hans Afhandling „Det Timelige og det Evige“.— Disse to sjældne Banebrydere samtale ved deres erotiske Sammenkomster om statistisk-patrio- tiske Sager og afhandle med megen Virtuositet den saa- kaldte „Landbosag“, hvorved det naturligviis gaaer lystigt ud over Godsejere, Adel- og Herrestand, som de ikke levne Ære for to Skilling. Under Samtalen karak­ teriserer Fætteren hende som En, der er gjennemtrængt af og vil virke for de ædle og højere Anskuelser, der nu med lovlig Berettigelse træde frem i Livet, som En med høj aandelig Udvikling og frisindet Stræben. For­ tælleren (o: Chr. Winther) tilføjer: „I Parentes maa jeg- bemærke, at „den Idé“, for hvilken hun vilde leve og aande, syntes at være hende selv ligesaa uklar som de Ideer, af og for hvilke Saamange i vore Dage leve. Det er blevet en Modesag.“ Stik mod sine Principper lægger hun — trods sit Forhold til Fætteren — an paa en Godsejer og Kammerjunker, da hun har Lyst til en glimrende og betydningsfuld Stilling, i hvilken hun vil herske og ødelægge;“ thi, man sige Hvad man vil: der er dog ingen værre Despoter til, end de uægte Liberale, navnlig paa Spindesiden; og det kunde nok ligne en saadan Dame, der i Ord og Fagter bekjendte sig til det yderste Venstre, i Livet at ville forskaffe sig en Plads paa Pairs-Bænken.“ Og Fætteren, der holder Stævne­ møder med hende, vil alligevel tiltvinge sig Kys hos hendes Søster, hvilket faaer den omtalte Godsejer, som

Made with