ChristianWinther_III

— 165 — er forelsket i denne, til at afbanke den mundrappe Journalist, der ved samme Lejlighed viser sig fej og ynkelig, men med et dumt impertinent Grin; han faaer Lejlighed til at fortælle Adelsmanden, der i Eet og Alt fremstilles som en ædel, elskværdig Person: „Saadan en adelig Herre bilder sig endnu ind, at han kan gjøre Hvad han vil; men Herligheden er da, Gud være lovet, snart forbi,“ hvorpaa han tager tilbens hen ad Vejen, for snart efter med sin Rift paa Næsen at være lige kry og ubehøvlet. I det sidste Møde med Charlotte og Fætteren leder Fortælleren ved nogle højst kjætterske Ytringer om Valgloven Samtalen ind paa Politik, og her brovter Hr. Peter med suffisant Selvfølelse af, at han under Mærket ba har skrevet Artikler, i hvilke han er som een Sjæl med en anonym Journalist Hr. ab, hans øverste Autoritet, hans „Broder i Aanden“ ; han siger: „Jeg og han have mangengang lagt Forkæmperne for Frihed og Folkets Rettigheder en Bro, hvorpaa de siden have vandret over vanskelige Steder.“ Fortælleren er­ klærer, at der i Hr. ab 's Artikler er Meget, der behager ham og er som talt ud af hans Hjærte, og siger end­ videre: „Jeg maa tillade mig at lade Dem vide, at jeg er en ivrig Tilhænger af det nye Evangelium, der præ­ dikes og alt har baaret saa velsignede Frugter, og at jeg hædrer og ærer dets Profeter, store og smaa — naar de duer noget!“ Han har netop i sin Lomme det første Nummer af et nyt Blad, Hr. ab udgiver, og nu oplæser han deraf et særskilt Afsnit, i hvilket der polemiseres mod den Del af Pressen, som, tilsyneladende paa den gode Sags Side, allermest skader samme. Det hedder — og her udtaler Chr. Winther naturligviis sin Mening: