ChristianWinther_III

— 166 — „Det Gode hævder sig selv, det Slette fælder sig selv; men Middelmaadigheden er farligere end det Sletteste. Den er i Almindelighed næsviis, sig fremtrængende; den vækker gjærne Opsigt; og, naar den understøttes af en eller anden tilfældig Egenskab, blender den let det mere uøvede Øje, indsmugler saa megen Skjævhed og avler saa megen Halvhed blandt de mindre Befæstede, at de, der mene det alvorligt, ærligt og godt med Hel­ ligdommen, have ondt ved at gjøre Forgaarden ryddelig for disse vanhellige Hønsekræmmere og Skillingsvexlere. Ligesom Ridderligheden for en stor Del synes forsvun­ den af det selskabelige Samliv, saaledes optræde disse Herrer ofte med en saa modbydelig Raahed, at deres Fægtning ikke ligner nogen Turnering, men snarere et Slagsmaal. For at give et Exempel instar omnium, behøver jeg blot at gribe iblinde og træffer da strax paa En, der besidder alle de negative Egenskaber, der skabe den sletteste politiske Dilettantisme. Hvo har ikke i —posten med Ynk og Modbydelighed læst denne Hr. bed s elendige Smørerier? Især i Afhandlingen „Det Timelige og det Evige“ synes han at have villet over­ byde sig selv. Dette taagede Ordvæv med Islæt af løse, nyfilosofiske Traade, denne fade Eftersnakken, denne svulstige Drøvtyggen af Andres originale Ideer, denne ubehændige, kejtede Ironiseren, denne selvbehage­ lige Forfængelighed, dette plumpe Hovmod, kunde uden Skade bære hvilket Navn det skal være, kun ikke sund Sans. Vi kjende heldigviis ikke personligt Faderen til dette Misfoster, men tro at kunne spore, at han er et ungt, forfængeligt Menneske, der uden andet Kald, anden Indvielse, end den, hans Selvforgudelse har givet ham,