ChristianWinther_III

- 167 - nu er kommen paa denne Afvej, langs hvilken han paa den Maade kun vil plukke Gifturter for Andre, men sandelig ingen Laurbær for sig selv.“ — Den Opfordring, som „Fædrelandet“s Anmelder 76 i sin Tid havde rettet til de danske Digtere om at ud­ tale sig angaaende Tidens Ideer, dens Politik og offent­ lige Liv1), var Chr. Winther her paa en Maade kommen imøde. Inden han udgiver Fortællingen, skriver han til F. L. Liebenberg*)-. „Troer De, at jeg maner mig et Uvejr paa Halsen ved min Latter over det politiske Skaberi? Jeg kunde ikke lade det være. Naar i Alvor jeg en ægte Det er saadanne Folk som Frederik Dreyer, „den smudsige Kommunist eller Hvad de kalde det, denne hersens Peter Kandidat“, han gaaer løs paa. Dreyer havde paa et af sine Smaaskrifter kaldt sig „Peter Van­ dal, akademisk- og Verdens-Borger“3). I den samme Fortælling „Paa Landet“ giver Win­ ther et Modbillede til Charlotte, det vil sige: han skildrer i dennes Søster Martha den kvindelige Kvinde, sit Ideal af Kvinden. Saaledes præsenterer han os hende: „Uden for [Havedøren], tæt ved Trappen, under to store Ka­ stanietræer4), sad en ung Pige; hun syntes mig ikke at !) Se S. 96— 103. 2) Breve fra og til C. W., S. 77—78. 3) Se K r. Arentzeyi: „Fra yngre og ældre Dage“, S. 129. 4) Man kommer til at tænke paa Haven i Kjøbelev. Frihedskæmper seer at fægte dristigt for sin store Tanke, maa med hans mit Hjærte banke; men, naar bag ham Abekatten, indbildsk, fjantet, ved sin Tjatten troer at have Kæmpens Miner, holder jeg min Bug — og griner.“