ChristianWinther_III

— 1 6 8 - kunne være ældre end sytten til atten Aar. Over det vidunderlig rige, kastaniebrune Haar laa et lille, tre­ kantet, broget Silketørklæde, der løselig var bundet ned om de friske Kinder. Hendes Dragt var kun en saa- kaldet hjemmegjort, blaa- og hvidstribet Kjole; men den sad saa naturligt og sirligt let om den ranke, bøjelige Skabning og var saa pæn i al sin Simpelhed. Paa Fødderne, kunde jeg se, bar hun et Par slemme Træ­ tøfler; men, da hun just havde taget Foden ud af den ene af disse, bemærkede jeg, at samme Fod var nyde­ lig, lille og velformet. Paa Bordet foran hende sad en lille Pige, saa omtrent to Aar gammel, og ved Siden stod en stor Tallerken Øllebrød, hvoraf hun madede Barnet som en lille Fugleunge. Barnet selv var uhyre kvikt og livligt; hun daskede i Bordet med et bredt Kastanieblad, som hun havde i Haanden, og raabte mellem hver Skefuld: „Mere!“ Det var et smukt lille Billede.“ Han bliver nu forestillet hende, ved hvilken Lejlighed dette „i højeste Grad yndige B a rn“ viser munter Venlighed og svarer med en prægtig, klangfuld Stemme. Senere ved Frokostbordet opvarter hun med saa megen Ro og Ynde, at han ikke kan vende øjnene fra hende, hvilket hun dog slet ikke lader til at bemærke. I hendes Paaklædning var der ikke skeet anden Foran­ dring, end at det brogede Tørklæde paa Hovedet var forsvundet og Fødderne nu sad i et Par smaa, sorte Sko. Hendes Figur var saa fuldendt smuk, hendes Teint saa blendende, hendes Gang saa elastisk, hendes Holdning saa graciøs og hendes Alvor og Stilhed saa forventningsvækkende, at man, naar hun stundum lod sine store, klare, mørkeblaa Øjne glide rundt over Sel