ChristianWinther_III

11

—

—

egne Sager, og pas paa, at det ikke ender med at blive til et Winther-Æventyr!“ *) Det kan have sin Interesse at se lidt nærmere paa denne unge Fru Werliin med den stærke Tiltræknings­ kraft. Baade Chr. Agerskov og hendes to Skolekam­ merater, den senere Professorinde Rovsing og Frøken Magnus, fandt, at hun var den Klogeste og mest aan­ delig Interesserede af de Søstre. Hun havde megen bon-sens, kunde blive begejstret og formaaede at bi­ bringe Andre sin Følelse og Mening. Stor Ævne besad hun til at efterligne alt Smukt og Fængslende, hun traf paa sin Vej. Dertil forstod hun at skabe en interessant Samtale, men udmærkede sig just ikke ved Klarhed. Den almindelige Brug af Begrebet Dannelse gjorde hun Oprør imod som „Noget, der ikke passede sig for Men­ nesker med Aand“. Hun var Fanatiker og handlede kun efter Syrn- eller Antipati. Altid var hun djærv og tidt i en aldeles paafaldende Grad hensynsløs; vilde hun ikke have med en eller anden Person at gjøre, saa for­ stod hun nok at vise Vedkommende fra sig, hvorimod hun ubetinget kunde give sig hen til dem, hun syntes om, og saaledes forholdt hun sig ogsaa over for aande- lige Ydelser. Noget af en Dyveke prægede hende, og hendes „violblaa øjnes saa bønlige Blik“ var uimod- staaeligt. Hendes blonde Skikkelse af Middelhøjde ud­ mærkede sig ved megen Gratie. Den 2 Inde Marts 1835 blev hun Moder til en Dat­ ter, Ida, og den 2 Inde Januar 1837 til en Søn, Henri; flere Børn fødte hun ikke. h Saaledes har Pliister selv fortalt mig det og givet mig Lov til at offentliggjøre det. (Se forresten A rthur Abraham s: „Minder fra mine Forældres Hus“ S. 20—21.)