ChristianWinther_III

— 173 — Moder; det var Agnetevisen. Jeg sang den for ham; men Virkningen udeblev.“ Herved forøgedes Moderens Sorg. Saa kom dertil hendes Datter Id a s Vanskelighed og hendes Mands Me­ lankoli; denne sidste stammede blandt Andet fra Aar- sager, som vare hende ubekjendte. Det, at Winther inden sit Bryllup, skræmmet af sin Svigerfaders Stræng- hed, ikke havde turdet opgive til ham sin værste Aager- karlegjæld, kom ham haardt til at staa. Ifølge Ægte­ skabskontrakten havde han ikke fælles Formue med sin Hustru1); „i sit eget Hus havde han ikke fri Raadighed over saa Meget som en Teske — jo, sine Bøger kunde han dog regere over.“ Det var ham ikke mueiigt at bekvemme sig til at betro sin Hustru den store Nød, han var i. Aagerkarle havde ham saaledes i deres Kløer, at han fremdeles nødig turde vise sig paa Ga­ den. Han anlagde i denne Tid Knebelsbarter; Nogle sagde, at det i hine Krigsaar var af patriotisk Begejst­ ring: kunde han ikke gaa med i Krigen, saa vilde han i alt Fald ligne en Officer; sikkert er det ogsaa, at en Droskekusk ved Vesterport kort efter titulerede ham „Hr. Kaptajn“, og næste Aar var han avanceret saa vidt, at en anden Kusk talte til ham som „Hr. Major“. Nogle sagde, at han kun behøvede at tage et Par Spo­ rer paa, saa vilde han se ud som en afskediget Rit­ mester. Atter Andre meente, at Hensigten med hans Knebelsbarter, som H . V. B isse n , da han modellerede hans Buste, fordømte saa stærkt, fordi de skjulte hans smukke Mund, var den, at de skulde gjøre ham ukjen- delig for Rykkere. Det var, som sagt, disse Folk, der be- Breve fra og til C. W., S. 86.