ChristianWinther_III

— 1 7 5 — Hver skulde have 1000 Rbd. aarligt i bestandig Under­ støttelse. Viggo Rothe stillede hertil det Ændringsfor­ slag, at Chr. Winther foreløbigt kun skulde have 500 Rbd. aarligt, saalænge han oppebar Pension som Lærer for Prinsesse Mariane, og dette blev vedtaget1). Man maa jo ikke have vidst i Rigsdagen, at Kommissionen til Ordning af Frederik den Syvendes Privatkasse alle­ rede den 20nde Nov. 1849 havde ladet Chr. Winther vide, at hans Pension vilde bortfalde fra 1ste Jan. 1852. Den 2den Sept. 1853 forhøjes ogsaa hans Understøttelse med 500 Rbd. aarligt, altsaa 1000 i det Hele, og d. 31te Marts 1876 forøges den yderligere med 1000 Kro­ ner aarligt. De Forhandlinger, der i Begyndelsen af 1851 førtes i Folketinget om den ovennævnte Understøttelse, kunde ikke være Winther ganske behagelige; thi Bondeven­ nerne stillede sig imod Forslaget og satte Winther som Digter under Paludan-Midler og Hertz , hvilket Kultus­ minister Madvig tildels ogsaa gjorde, skjøndt han talte alle Tres Sag. Det er tydeligt nok, at Winther paa denne Tid ikke er populær. Der stikles til, at de jo Alle have deres Embedsexamen og ad den Vej maa kunne skaffe sig Indtægt fra Staten. Da Frølund i Anledning af disse Understøttelser taler om det Uhen­ sigtsmæssige i at skaffe Statskassen nye Udgifter, raa- ber Grundtvig : „Hør!“ Han synes altsaa ikke at have villet være med til at støtte sine Digterfæller. Den, der mest direkte taler Winthers Sag, er C. N. David, hvis Ord lyde saaledes: „Der handles om livsvarigt at tilstaa b Se herom: Breve fra og til C. W., S. 75—76, og J. N. Mad­ vigs „Livserindringer“, S. 178.